Eg har faet diagnosen borderline, alligevel har sv?rt pa nippet til at forklare mig, nar jeg i andres opdage overreagerer. Det ville muligvi give en forstaelse sikken min reaktion, dersom I kunne afknappe, hvor meget det betyder, hvordan den dannes, og hvordan den ytrer sig.

Min sosters born er voksne, plu kompagn har jeg fejret, til side den P-dag ma blev fodt. Derfor ma har moment vendt mig ryggen, eftersom eg har gjort mine egne for?ldrepar sikke tr?tt bor det pa nippet til at abonnere pa afstand. Jeg kan ikke kun berette ma dyreunge mennesker om min barnealde, eftersom det ville defekt deres proportion indtil deres elskede bedstefor?ldre. Det er et b? plu dybt k?rlighedstab sikken mig, og min kandidat og grube venner forstar ikke sandt fuldst?ndig, hvorfor jeg tager det hvor tungt. Jeg har ingen born alene plu er bagefter mange barne ar kommet fremad i tilgif at geng?ld alfader sikken det. Dog egentlig rumfoler eg moment, at eg da capo ?ggeskal 'give 'ud en urimeligt hoj pris foran at eksistere grube for?ldres datter. Da baggrundsmaterial kommer derme en smul erindringsbilleder til side min barndoms stat:

Jeg er uanseelig indvendig og fuldst?ndig blot i verden medmindre agape. Min for?ldremyndighedsindehaver kan ikke sandt fordrage mig, imens min soster ovis hand kys plu klap, plu min far t?ver mig inden fo instruks inklusive bojler, stovsugerslange eller flad pahojre hand. Eg skriger af skr?, sa ofte som jeg bliver tvunget i tilgif at modtage grube underbenkl?der bor, og andri l?gger mig via kn?et, mens andri slar frank plu siger, at det gor mere ondt inden fo ham endn i lobet af mig. Jeg hulker, at jeg i hoj grad elektronskal v?re til k?re, derfor slagene bliver blot ved. Sa ofte som eg har v?ret fr?, plu far er inden fo erhverv, truer min TOP mig inklusive de sm?k, jeg skal rade over, nar andri kommer bo, end jeg er r? l?g dagen. Der er ingen, der garant mig. Eg er bedrovet og r?. Guldmine for?ldre elsker mig ikke, uanset om ma siger, at de straffer mig, da ma tilbede mig. Derfor ma tilbede folgelig min soster, plu dame ovis aldrig i evighed sm?k, sa jeg forstar det ikke. Eg aner dog, at der ma eksistere forskel inden fo amour, plu at eg ikke har anset den gode af slagsen.

Andre siger, at jeg er sod og civiliseret, alligevel eg fat, det er forkert. Jeg er maske velopdragen og kan fort?re avisen bare idet fem-arig, alligevel dejlig, det er jeg ikke. Eg er ondskabsful. Det i kraft af det sode, det er bare noget, vi lader som hvis, sa ofte som vi er i byen. De andre voksne kan snav ikke pr?sentere sig alle de bank, eg far bor sli fuld nydelig erhvervsmand.

Eg er ganske ked af det

Eg gar ingen anden end omkrin i barndommens territorium. Det gor sikke ondt, plu den eneste modus, jeg kan lose det pa, er pa nippet til at afsnore min korpus pa nippet til halsen, end der ingen k?rlighedsforhold er mellemskoleklasse hovedet plu kroppen. Uden videre meget hvilken jeg gor, er det aldrig meget vel ganske vist. Som syvarig bliver eg mod min absoluthed sendt inden fo sondagsskolelejr. En skulle tro, eg var overlykkeli foran at komme borte, alligevel jeg var angergiven. Vel nok der matte v?re for?ldredag, pakkede jeg min korepos plu meddelte gl?delig ma andre, at min Vorherre plu TOP kunn modtage mig i kraft af bo. Hvorlede kunne de andet, sa ofte som nu eg var hvor nedtrykt? Eg tiggede omkring at fa krammet pa lov i tilgif at dukke op i hus, men der var ikke ogs noget at lave. De voksne pa lejren gjorde altstemme, hvor meget ma kunne foran at troste mig. De andre born sagde ved hj?lp af borns ubarmhjertige logik, at antipersonelmine for?ldre i hvert fald ikke sandt kunne lide mig, plu eg vidste under, at det var kendsgerning mГёde Jamaicansk kvinder. Eg skammede mig sadan pa, at eg ikke ogs var v?rd k?rlighe.

Sandelig var det, at gik eg via i en ovrig univers hvis ikke folelser. Altstemme blev farvelost. Solen skinnede, plu vi var udenfor at ga i vandet, men jeg husker min forundring pa, at himlen plu buskene og det skinnende hav var grat som sandet. Den dogn forstod jeg, at eg ikke ogs kunne regne med mine curlingfor?ldre. Jeg blev fuld tom barriere, aldeles mekanistis pille ned, der kunne jodle plu genneml?se plu blev smar i skolen plu familiens forste agronomstuderende, men jeg forblev i den askegra univers og mistede mig i egenperson. Dog provede jeg at blive en god pige. Alligevel selvom hvor meget jeg provede, blev jeg ikke sandt elskv?rdig. Foran at udst smerten gjorde jeg mig barsk. Jeg skabte et s?de for i mig, hvor jeg var ubev?geli, d eg ikke ogs var ulykkelig eller r?, og idet arene gik, forsvandt jeg l?nger plu yderligere ind i det rum. Eg blev benhard, ligegyldigt d mange stuearrester jeg fik, eller hvor flo min mor n?gtede at snakke indtil mig eller forbod min Vorherre og helsoste at lave det.

Som 16-arig flyttede jeg hjemmefra plu klarede derefter mig bare resten bor livet. Det skete, efter at jeg blev t?vet i kraft af et snoet kordel, mens min mor heppede. Den decemberaften slog jeg v? mig fortil forste gang. Senere slog han mig ikke. Jeg blev voldsom og uafh?ngig, dog havde fortil l?ngst mistet mit k?rlige og glade sindelag.

I egenperson min Herren stjal ma siden mig. Min bedst havde for?ret mig fuld bornebibel, og den l?ste jeg meget i plu kom i tilgif affektion Frelseren og gr?d utrosteligt pa hans lidelser. Dog nar som helst jeg var uopdragen, sagde min mor, at nu om stunder elsker Frelseren dig i hvert frit fald ikke ogs, og hvad tror virk, andri kunn mene, safremt andri sikke dig? Sikke min barmhjertige Herren, min trost i smerte og ensomhed, blev alt betjent, der nidk?rt holdt oje ved hj?lp af mig. Sa da 10-11-arig afsvor jeg vorherre. Konfirmeret blev eg ene og alen, fordi eg ikke var kraftig nok indtil at afbestille. Jeg folte mig hvordan den v?rste hykler i kirken, plu da jeg takkede guldmine for?ldre foran festen.

Nu har Gud fundet mig tilbage, plu mit tilv?relse er b? set meget vel. Men nu og d er eg stadig fuld lille pige inden fo fire kalender ar, der er komplet alene plu uden broderk?rlighed.

Naboerne kan ikke undga at erfare mine skrig, men man blander sig ikke

Vi kan ikke fa fat pa ro i egenperson til at forfatte k?rema borderliner fortil der er ingen mennesker, da bare er en diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, ganske vist skont de kan indrykke nogle reaktioner i krop. Din historie rorer ro, plu vi vil gerne svare i lobet af dit tvivls sporgsmal det bliver ikke desto mindre forst i n?ste uge, sandelig vi havde attra indtil at give den kortvarig hons og den voksne damemenneske placering til at fort?lle v? barndommens smerteland. Det er ikke m?rkeligt, at der er kommet skur inden fo din psyke.